Den Inspector Barlach mysterier: Dommeren og hans Hangman af Friedrich Dürrenmatt.

Om morgenen den november tredje, 1948, Alphons Clenin, den politibetjent i landsbyen Twann, kom fra en blå Mercedes parkeret ved siden af motorvej lige ved skoven, hvor vejen fra Lamboing kommer ud af Twann River-slugten.
Det er min personlige overbevisning, at en virkelig stor detektiv roman åbnes altid med opdagelsen af et organ. Friedrich Dürrenmatt's novelle dommeren og Hangman gør netop det. Kroppen af en politi-inspektøren er blevet fundet i en bil parkeret på en ensom vej. Landsbyen politi mand, som fandt det, kørte bilen i ned, det organ, der stadig er i passagersædet, og arkiveres hans betænkning. Inspector Barlach, i slutningen af sin karriere og i slutningen af sit liv, han lider af en terminal sygdom, snart ankommer og begynder sin undersøgelse.
Der er primært to grunde til at læse kriminalromaner: kompleksiteterne af handlingen, og karakteren af detektiv. Nogle vil måske indvende, at skrive stil er en tredje grund, men jeg synes, det er så nært knyttet til karakteren af detektiv, at de to kan ikke være helt adskilt, de er en på samme. Kort efter vi mødes Inspector Barlach han begynder hans undersøgelse, og jeg har mistanke om du elsker ham så meget som jeg gjorde, afhænger af, hvordan du reagerer på denne scene.
"Hvor var den bil, Clenin? " (Barlach bad.)
"Her er " den politimand svarede, der peger på fortovet, "næsten i midten af vejen, " og siden Barlach var næppe betale nogen opmærksomhed, "Måske ville det have været bedre, hvis jeg havde forladt bilen her med kroppen indeni. "
"Why? " Barlach spurgte, kiggede op på klipperne i Jura bjergene. "De døde skal fjernes så hurtigt som muligt, er der ingen grund til, at de bør holde sig i nærheden. Du havde ret til at føre motorkøretøj Schmied tilbage til Biel. "
Barlach intensiveres til kanten af vejen og så ned over Twann. Der var lutter vinmarker mellem ham og den gamle landsby. Solen var allerede indstillet. Vejen buede gerne en slange mellem husene, og en lang godstog stod venter på stationen.
"Har ikke nogen høre noget dernede, Clenin? " Spurgte han. "Landsbyen er i nærheden. Du vil høre et skud. "
"Ingen hørt noget ned undtagen lyden af motoren kører hele natten, og ingen troede det betød noget dårligt var sket. "
"Selvfølgelig ikke, hvorfor skulle de. " Han så på vinmarkerne igen. "Hvordan er den vin i år, Clenin? "
"Godt. Vi kunne prøve nogle. "
"Ja, jeg vil meget gerne have et glas af nye vin. "
Og han slog mod noget hårdt med sin højre fod. Han bøjede sig ned og steg en lille, longish stykke metal fladtrykte i front, og holdt den mellem hans tynde fingre. Clenin og Blatter lagde i at se på det mere nøje.
"A prik, " Blatter sagde. "Fra en pistol. "
"Du har gjort det igen, Inspector! " Clenin sagde admiringly.
"Bare er en tilfældighed, " Barlach sagde, og de gik på vej mod Twann.
Inspector Barlach, min nye yndlings detektiv. Alt, hvad han siger i denne scene burde drop med sarkasme, og kan gøre det i hans sind, men Inspector Barlach spiller det med en lige ansigt, aldrig udlejning på, at den lokale politibetjent er en næsten komplet idiot. Og de skriver stil har tvunget mig til at læse hver bit af denne i scene. Mr. Durrenmatt aldrig beskriver Barlach's tone i stemmen, og heller ikke lader os i på præcis, hvad han tænker. Vi ved, detektiver gerne Inspector Barlach og kan udfylde disse oplysninger for os selv.
Plottet af dommeren og Hans Hangman er et Masterwork. Vi hurtigt opdage, at de vigtigste mistænkte i politimand's mord er en livslang fjende Inspector Barlach, en detektiv var ude af stand til at dømme et mord han faktisk så ham begå på grund af manglende beviser. Barlach udøver sin gamle nemesis i en kamp for wits, der kulminerer i en dobbelt plot twist slutter at efterlader læseren tilfreds og derefter overlader det til læseren tilfreds igen. Så hvis du læse kriminalromaner for de parceller, dommeren og Hans Hangman vil ikke skuffe.
Den Inspector Barlach mysterier er tilgængelige i oversættelse fra tysk af Joel Agee.