Hvorfor blev Danmark angrebet?

I neutralitetsforbundet hævdede
Danmark, Rusland, Sverige og Preussen bl.a. ret til:
- at transportere krigskontrabande
- at transportere de krigsførendes gods
- at afvise inspektion af konvojer

Da fregatten "Freya" som ledsagede en konvoj af handelsskibe modsatte sig at engelske krigsskibe undersøgte fartøjerne kom det til kamp. Konflikten var brudt ud. (Gouache på Handels- og Søfartsmuseet)

Slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene var urolige tider. England og Frankrig var i krig, og som krigsførende land ønskede England at visitere neutrale handelsskibe, bl.a. danske. I Danmark blev der udstedt borgerskabs-papirer som gjorde skibe "danske", selvom man godt vidste, at der var tale om fremmede skippere, skibe og ladninger fra krigsførende lande.

Konvoj i kamp
I sommeren 1800 sejlede fregatten "Freya" afsted som eskorte for en konvoj af 6 handelsskibe, der skulle fra Christianssand til Middelhavet. Kaptajnen havde ordre til at modsætte sig engelsk visitation, hvilket han selvfølgelig gjorde, da han blev passet op af englænderne. Det kom til kamp, men overmagten var voldsom, og derfor valgte den danske kaptajn at stryge flaget. Både "Freya" og de seks handelsskibe blev opbragt - og englænderne ville kun frigive dem, hvis Danmark lovede at afholde sig fra at gå ind i et væbnet neutralitetsforbund. I modsat fald ville man ikke alene beholde skibene - men man kunne også finde på at benytte den engelske flåde mod Danmark, besætte kolonierne og opbringe danske handelsskibe.

Forhandling på to fronter
Men da den engelske forhandler, lord Withworth, den 11. august gik i land ved Hellebæk med dette mandat, havde en dansk kurér allerede været undervejs til Rusland i to dage. Kureren havde til opgave at opfordre zaren til at stille sig i spidsen for et væbnet neutralitetsforbund, hvor medlemmerne lovede at komme hinanden til undsætning i tilfælde af krig.
Den 29. august underskrev udenrigsminister Christian Bernstoff en konvention, som fastslog, at de danske konvojer skulle indstilles til "efter senere forhandlinger" - han håbede, at neutralitetsforbundet ville blive dannet, og han derefter kunne presse englænderne til genforhandling.

På vej mod krig
Få måneder senere blev neutralitetsforbundet dannet, og Christian den Syvende ratificerede det i januar 1801. Danmark havde valgt side, velvidende, at det utvivlsomt ville føre til krig med England.

Håndværker - colic-help - skateboard - MPIX - abstrakt